I henhold til foreningens vedtægtyer § 20 er bestyrelsen forpligtet til at tage sig af spørgsmål omkring vedligeholdelse af foreningens veje og fortove, at tilse at de enkelte medlemmer overholder deres pligter hvad angår
klipning af hække, træer og buske samt fjernelse af ukrudt ud til foreningens veje, og sikre at forhaverne holdes fri for oplagsplads, bilvrag og lignende, og iøvrigt holdes således, at grundene ikke er til gene for Pilelys øvrige
beboere.
Ved overtrædelse af foreningens vedtægter kan der udstedes påbud m.v.
Bestyrelsens tilsyn hviler først og fremmest på medlemmernes ønske om at få en ufarlig, pæn og velholdt forening,
hvor alle kan føle sig trygge og glade, men også en forening uden den rottefare der altid vil opstå omkring misligholdte ejendomme eller ejendomme, der benyttes som oplagsplads.
Foreningens vejsyn foretages 2 - 3 gange om året,
og for så vidt at der er bemærkninger til den enkelte paracel, lægges der besked i den pågældende beboers postkasse.