Heldigvis er de fleste beboere i Pilely gode venner og gode naboer, og eventuel uenighed klares i mindelighed, fordi man kan tale med sin nabo over hækken eller sin genbo på den anden side af vejen. Desværre sker det dog af og til,
at naboer ikke kan blive enige, og så griber man måske til at gøre eller sige nogen ting i vrede, som man så senere, når der er faldet lidt ro på tingene, kommer til at fortryde. I nogle af disse tilfælde bliver bestyrelsen
anmodet om at gribe ind. Ofte drejer uenigheden sig om spørgsmål, der i et eller andet omfang vedrører fælles skel. Bestyrelsen er grundejere som alle andre, og har som sådan ingen myndighed eller anden mulighed for at gribe
ind på anden måde end måske forsøge at mægle eller bare give et råd. Bestyrelsen kan ikke foretage hegnssyn og vi er ikke uddannede konfliktmæglere. Vi har heller ikke magtmidler til at gennemføre trufne beslutninger.
Derfor vil vi i næsten samtlige tilfælde henvise parterne til at rette henvendelse til Tårnby kommue, teknisk sekretariat, hegnssyn eller til domstolene for i yderste nødstilfælde at få klaret problemerne her.